Kognitiv terapi
Lykken kommer til den som ler
-Japansk Ordsprog.“Bekymringer trækker negativ rente
de vokser sig små, hvis man kan la dem vente”
Piet Hein
Teorien bag kognitiv terapi er, at det er vores tanker om livet og om de daglige hændelser, som former vores følelser og vores adfærd.
Bag disse automatiske tanker ligger nogle grundantagelser om os selv, om andre og om livet som sådan.
Ved at blive bevidste om vores tanker og antagelser, ved at udforske og udfordre dem, kan vi ændre dem til at blive mere realistiske og positivt orienteret.
Dermed ændrer vi stille og roligt vores følelser og adfærd i en positiv retning.
Kognitiv terapi er altså en indsigtsgivende terapiform, hvor hovedvægten lægges på at udvikle evnen til at tænke funktionelt, rationelt og analyserende.
Tanker og antagelser
Kognitiv terapi tilstræber således, at lære dig at tænke mere realistisk om problemerne, og at der kan være flere måder at forstå en hændelse på. Derved vil du kunne mindske overdrevne følelsesmæssige reaktioner og selvundertrykkende adfærd, samt at ændre de negative og ofte urealistiske tanker og uhensigtsmæssige antagelser, der ligger bag denne adfærd.
Målet er, at øge dine handlemuligheder og lægge fokus på de positive elementer i dine oplevelser.
Jeg kombinerer ofte kognitiv terapi med Mindfulness.
Læs om:
Hjerterum – øvelser og meditationer | Skyggesider – Hvad mon mørket gemmer? | Mindfulness | Kognitiv terapi |