Stressterapi

Husk de tre: T.T.T.
Slid med vid:
Ting tar tid”
Piet Hein

Enhver er sin egen lykkes smed – man kan hvad man vil. Hvis det ikke lykkes, er budskabet, at det vores egen skyld. Vi har ikke villet nok/gjort nok. Det er med til at gøre det til et svært valg at geare ned. Det kommer let til at føles som en falliterklæring. Alle andre kan, hvorfor kan jeg ikke?

I dag signalerer, det at have travlt og at have en fyldt kalender, at man har overskud, er effektiv og betydningsfuld. Men vi har som mennesker også brug for at hvile os og lade op. Og især børnefamilier er ofte hårdt trængt på tid til nærvær og hvile.

Et godt liv med ro og overskud

I terapien hjælper jeg dig med at få et overblik over, hvilke faktorer i dig selv og i dit liv der belaster dig i din hverdag. Med andre ord kan jeg hjælpe dig med at finde ud af, hvad der har givet dig stress. Og ikke mindst kan jeg hjælpe dig med, hvad du kan gøre for igen at få et godt liv med ro og overskud

Du får indsigt i de normale fysiske-, mentale-, psykiske- og adfærdsmæssige reaktioner, som stress udløser. Jeg guider dig til at kunne være bevidst og roligt tilstede i dig selv – også med svære følelser.
Jeg støtter dig i det svære, og du hjælpes til at finde dine styrker og finde en indre ro.

Herfra støttes du i at ændre de faktorer, der gav dig stress. Du vil lære at sætte og holde dine grænser. Du vil lære selvomsorg, og hvordan du kan øge dit selvværd. Og du hjælpes til at kunne vende tilbage til din hverdag med fornyet balance og overskud.

Målet er, at du med dine nye indsigter lærer selv at kunne skabe dig et liv i balance med glæde og energi. Et liv hvor du har oplevelsen af at kunne stole på egne kræfter og muligheder.

Ofte er det flere faktorer, der samlet giver os stress

I mange børnefamilier er det ofte svært både at finde tid og overskud til at være den forælder, man ønsker at være, til at være nærværende og samtidig kunne leve op til kravene på jobbet og til at kunne indtjene nok til de udgifter, man har sat sig i. Det kan være meget svært at finde den rette balance.
Du kan også gennem længere tid have oplevet en for hård eller alt for lang følelsesmæssig og / eller arbejdsmæssig belastning.
Det er ikke usundt periodevist at have travlt, men det er livsnødvendigt også at holde pauser. Og, det er meget vigtigt, at vi trives, med det vi gør.

Det er dog ikke kun balancen mellem arbejde og familie / fritid, der kan stresse.
Andelen af børn og unge, som er stressede, er stigende. Børn og unge oplever et stigende pres for både at præstere i skolen og kunne begå sig i det sociale liv og på de sociale medier. Eller de kan være stressede på grund af udfordringer i hjemmet.

Belastninger i vores relationer, store begivenheder i livet, følelsesmæssige belastninger og ikke mindst vores tanker om os selv og vores liv er også årsager til stress hos mange, både børn, unge og voksne.
Det er ofte flere faktorer, der samlet giver os stress.

Stress er ikke en sygdom

Mange personer, som af sig selv og andre betragtes som stærke og robuste, sygemeldes i dag med stress. Stress kan ramme os alle.

Men stress er ikke en sygdom. Stress er kroppens naturlige og sunde reaktion på, at der er en ubalance mellem vores ressourcer og de faktiske og de oplevede krav og belastninger. Symptomerne på stress fortæller os om en ubalance, der kræver opmærksomhed.
Ignorerer vi advarselssignalerne gennem længere tid, får vi både psykiske, mentale og fysiske problemer, og på sigt bliver vi syge.

“Stress er de håndjern, du bærer om dit hjerte” har en klog mand sagt.

Hos mig får du hjælp til at smide håndjernene ud.

Symptomer på stress kan typisk være:

  • Træthed og søvnbesvær
  • Tankemylder
  • Anspændthed især i nakke og skuldre
  • Hovedpine
  • Mave og fordøjelsesproblemer
  • Hyppigere infektioner
  • Irritabilitet og måske mere aggressivitet
  • Hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær
  • Tristhed og modløshed
  • Følelse af manglende kontrol
  • Indre uro og rastløshed
  • Følelse af mathed, være udkørt eller endda at være totalt udmattet
  • Følelse af at have travlt hele tiden – ikke at kunne nå det man vil/skal
  • Humørsvingninger og let til tårer
  • Nedsat kontakt til venner og familie.
  • Det kan være svært at være i selskab med mange samlet
  • Nedsat sexlyst
  • For højt blodtryk
  • Følelse af ikke at kunne få vejret – trykken for brystet

Læs om:
Stressterapi | kriseterapi