Individuel terapi

Giv mig sindsro til at acceptere det jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre det jeg kan,
og visdom til at skelne derimellem”
Frans af Assisis

Der kan være mange grunde til at ønske psykologhjælp.
Det kan være du har problemer med angst, depression, stress eller problemer i familien eller på arbejdet. Du kan have brug for hjælp til at håndtere sorg eller en akut krise.

Det kan også være, at du ikke er tilfreds med dit liv, eller du går rundt med en masse tanker, du gerne vil have styr på. Måske ønsker du at nå et konkret mål i fx dit arbejdsliv.

Mit udgangspunkt er, at vi lever lige her og nu, og at vi altid har mulighed for at påvirke vores liv i den retning, vi ønsker det. Det er min overbevisning, at vi alle har store såvel udnyttede som uudnyttede evner, vi kan få glæde af i vores liv.

Med baggrund i min uddannelse og erfaring kan jeg tilbyde at hjælpe dig med at få overblik over, hvad det er hos dig selv og i dit liv, der har bragt dig i en situation, som du nu ønsker at ændre, og hvordan du kommer i mål.

Udgangspunktet for min hjælp er en anerkendelse af dig og din nuværende situation. Sammen arbejder vi herfra hen mod at øge din selvindsigt samt at integrere og styrke dine ressourcer. Målet er, at du kan anvende dette til at skabe balance og glæde i dit liv, samt at du opnår en oplevelse af at kunne stole på egne kræfter og muligheder.

Integrativ terapi

Jeg arbejder integrativt. Med det mener jeg, at jeg i vores samarbejde hen mod dit mål anvender de teorier og metoder, som vil være mest hjælpsomme i forhold til netop de ønsker og behov du har i dit forløb.

Blandt de metoder, jeg anvender, er: Samtale terapi, kognitiv terapi, narrativ terapi, mindfulness, guidede indre rejser, afspænding og andre kropsrelaterede metoder, arbejde med dit indre barn, tegneterapi, meditative øvelser og healing.

Da det for nogen kan være besværligt at komme til en klinik, eller man blot ønsker en kortere session, tilbyder jeg også telefonkonsultation. Ring og hør nærmere.

Læs om:
Individuel terapi | Parterapi | Terapi Børn og unge | Terapi Forældre og familier | Coaching