Terapi for unge

Alt hvad vi behøver for at modtage direkte hjælp, er at bede om den….,
Og alligevel er det at bede om hjælp det, der falder os sværest”
Sogyal Rinpoche

Der kan være mange grunde til, at du har brug for at tale med en psykolog: Måske er du udsat for mobning, eller du trives dårligt i skolen, du føler dig måske udenfor eller forkert, når du er sammen med jævnaldrende. Eller du føler dig ensom.

Måske er du trist til mode, ked af det og modløs. Måske gør du skade på dig selv. Eller du er bare usikker på dig selv i fritiden som i skolen. Eller du er måske utilfreds med din vægt eller dit udseende.

Det kan være dine forældre er skilt, eller de er sammen, men at de skændes meget. Eller de voksne i din familie kan måske ikke rigtig finde ud af livet og drikker for meget, slår eller overskrider dine grænser på anden måde. Det kan også være, at du og dine forældre skændes meget.

Måske har du stress eller angst, eller du føler, at du må lave faste ritualer for at undgå noget ubehageligt, eller du har påtrængende ubehagelige tanker. Du kan også have mistet en forældre, søskende eller anden nær person.

Når du kommer til mig for at få hjælp, taler jeg med dig om dine problemer. Du får professionel hjælp til at få nye indsigter og se sammenhænge, og du får hjælp til selv at definere, hvem du er. Du vil få konkrete redskaber, og sammen finder vi herfra ud af, hvad der skal til, for at du kan være i balance, få det godt og være glad i dit liv. Du får hos mig hjælp til at kunne finde vejen i dit liv.

Hvis du er under 18, skal dine forældre give tilladelse til, at vi taler sammen.
Nogen gange vil det være en hjælp, at jeg taler med dine forældre også og med jer alle samlet, hvis du vil det.
Hvis du ønsker det, kan jeg også tale med dine lærere eller andre vigtige personer i dit liv.

Læs om:
Individuel terapi | Parterapi | Terapi for unge | Coaching